Fjärins anden CD .
Denne gang har bandet valgt sig selv som omdrejningspunkt for en cd sammen med andre spændende musikere.
Således medvirker den norske sangerinde Mia Marlen Berg, der sammen med bandet IKI vandt årets bedste vokaljazz udgivelse til Danish Music Awards 2011 den danske harmonika og fløjtespilleren Rune Cygan Barslund, kendt fra det irske band Kasír, samt den svenske pianist Oscar Johansson, der normalt slår sine folder på både den Københavnske og svenske jazzscene.
Kompositionerne til CD'en er skrevet af Fjärin, ud fra devisen om at folkemusikken på ingen måde er stagneret i gamle traditioner, men kan forny sig og blandes med andre genrer. "Mixtur" er et bevis på dette!
Fjärin er således en af den nye generation af nyskabende folkemusikprojekter.
Fjärins 3 mands instrumentale folkemusikgruppe bringer hver sin stilart i spil.
Violinist, Søren Stensby, bringer lyden af Balkan ind i gruppen. Søren er violnist i Tako Lako, som er tidens mest hypede danske balkan band, hvor hurtige melodier i skæve taktarter bliver udført legende let. Traditioner fra Fanøs folkemusik kommer ind i gruppe med guitarist Kasper Ejlerskov Leonhardt, der igennem sin barndom på Fanø har suget traditionerne, harmonierne og lyden af Fanø til sig. Svensk fødte kontrabassist Johannes Vaht bringer harmonier og melodier fra svensk visetradition og moderne nordisk jazz ind i gruppen.
Søren Stensby -Violin (DK)
Kasper Ejlerskov Leonhardt - Guitar (DK)
Johannes Vaht - Double Bass (S/EE)
Gæstemusikere:
Rune Cygan Barslund - Whistle & Accordion (DK/IE)
Oscar Johansson - Piano (S/DK)
Mia Marlen Berg - Vocals (N)
Tracls
1. Hans Lystigfinger
2. Amaher Reel
3. Et øjeblik av savn
4. Morgenstemning
5. Mythos
6. Dedikation
7. Stranda
8. Lasal
9. Saga
10. Here is that song
11. Mixtur