Afenginn har gennem de sidste par år har vakt opsigt med deres højenergiske, humoristiske og virtuose bastard-etno, der kan spores tilbage til Retrograds mørke forstæder - eller et sted deromkring. I Retrograds baggårde mødes folkemusikkens rødder og traditioner af løse indspark fra nær og fjern og bliver rusket rundt og vendt på hovedet. Afenginn er nu kommet tilbage fra Retrograd i et stykke - i deres originale og personlige univers finder man måske en flig af sandheden om Retrograds historie...
På albummet "Retrograd" har Afenginn bibeholdt energien fra koncerterne. Bl.a. gennem liveindspilninger i studiet, hvor dygtige gæstemusikere har deltaget. Udover de fem herrer fra Afenginn på violin, klarinet, mandolin, bas og trommer kan man på "Retrograd" høre accordion, messingkvartet, strygekvartet, "skraldofon" og xylofon. Stemningsmæssigt spænder musikken på "Retrograd" fra uptempo power-humppa, over det klassisk klingende til en sofistikeret lyd af skrammel